Optagelse i 1.-9. klasse
Ansøgning om plads fra 1. klasse på Stenløse Privatskole sker ved at udfylde ansøgningsskema og indbetale indmeldelsesgebyr på kr. 500,-
Gebyret er et administrationsgebyr og tilbagebetales ikke.
Skolens sekretær kan kontaktes for nærmere oplysning om ventelister.
Vær opmærksom på, at skolen opretter en ny 7. klasse hvert år. Her optages eleverne på baggrund af en optagelsescamp.
Når skolen har modtaget ansøgning/indmeldelsesgebyr sendes en bekræftelse med besked om den aktuelle placering på ventelisten.
Vi gør opmærksom på, at elever som har søskende på skolen, altid har førsteret til pladserne, og placeringer på ventelisten kan ændres af den grund.
Man opnår mulighed for søskenderelation fra den dato, hvor ens søskende begynder på skolen. Man har som familie selv ansvar for at gøre skolens kontor opmærksom på, at man har fået søskendestatus.
Vi tilstræber en nogenlunde ligelig fordeling af drenge og piger i klasserne, dette gælder også, hvis der er flere søskende på venteliste. Tvillinger vil altid blive placeret i hver sin klasse.
Skolen kontakter hjemmet, når der er en ledig plads og herefter aftales en samtale med skolelederen, hvor både elev og forældre deltager.
På baggrund af samtalen tages stilling til, om eleven skal tilbydes en prøveuge.
Eleven møder til prøveugen efter klassens skema og får tildelt en buddy, som har til opgave at hjælpe og få eleven til at føle sig velkommen. I prøveugen udleveres ikke bøger, men nødvendige kopier. Sidste dag i prøveugen taler skolelederen og klassens lærere sammen om, hvorvidt eleven tilbydes optagelse.Forældrene forventes i løbet af den sidste prøvedag at have en holdning til, hvorvidt de og deres barn ønsker en fortsat skolegang på Stenløse Privatskole. Skolelederen kontakter hjemmet, og hvis skolen og forældre ønsker fortsat samarbejde optages eleven umiddelbart efter.
For elever der bliver optaget betales skolepenge fra d. 1. eller d. 15. i måneden.
Desuden betales et depositum på kr. 2.000,-. Depositum refunderes ved udmeldelsen, såfremt man ikke har noget økonomisk udestående med skolen. Ved udmeldelse til skoleårets slutning udbetales depositumi løbet af september måned.